Gå til forsiden    Oversigt    Udskriv printvenlig   

Flere nyheder

18.11.16

Juleoptog Ribe

18.11.16

Driftsproblemer

13.05.16

Sydjysk 2016

gå til arkivet ->

Invitation til voksen weekend på Fanø d. 5. - 7. september 2014

12-08-2014

Den traditionsrige voksenweekend afholdes igen i år på Fanø os Lone og Gert på Vesterland 73 i Sønderho.

Weekenden består af skønne rideture i det fantastiske terræn og dejligt samvær med andre Dreki medlemmer.  Det er hyggeligt og der er plads til både festlig hygge til ud på de sene timer eller en stille nat i naturen, hvor man vågner til synet at vilde kaniner og rådyr der græsser sammen med hestene.

Der rides ture både fredag eftermiddag, lørdag og søndag. Vi rider i grupper alt efter ønsker til tempo og længde af turen, så der er noget for enhver smag.

Der er mulighed for at have hestene hos Lone og Gert, eller i skoven tæt på naturen. Overnatning er muligt i telt, campingvogn eller bil hos Lone og Gert, eller på en af campingpladserne på Fanø.

Prisen for weekenden er 300 kr. for fuld forplejning fra fredag aften til søndag middag. Aftensmaden får vi udefra, morgenmad og frokost vil være ta? selv bord. Medbring selv drikkevarer og snacks.

Beløbet indbetales på mobilpay til Anne Sofie eller på konto nr. 7780 0001067545 senest d. 20. august. Tilmelding er bindende, betaling er lig med endelig tilmelding. Deltagere skal være over 25 år, og medlem af Dreki.

Medbring selv hegnsmateriale, vandspande samt foder til hesten.

Kom og vær med, både nye som gamle deltagere, her er plads til alle.

 

Ved spørgsmål og tilmelding kontakt Lone (gertmc@remove-this.mail.dk/40822628) eller Anne Sofie (asjepsen1@gmail.com/41402919)